Bandet

The Ramblets har eksisteret, med få udskiftninger i truppen, siden 2003. Den nuværende besætning består af følgende medlemmer:

Mikkel Carlsen, guitar
Mikkel har spillet guitar i bandet siden dets begyndelse, og er bandets ryggrad når det kommer til øvning og forberedelse. Udover at være guitarist forvilder han sig af og til op på sit MIDI-board når der skal mere tryk på det elektroniske!

Jacob Lund, trommer
Jacob startede i tidernes morgen ud som håbefuld pianist, men besluttede sig hurtigt for at trommerne ville være bedre som afløb for diverse frustrationer. Endnu en af dem der har været med siden begyndelsen. Hele bandets anker når vi bliver for glade i låget og vil have alle sangene til at gå hurtigere, samt mand for heftige lyde når de utallige keyboards må gi' op!

Filip Dybjerg, bas
Bandet var på randen af opløsning, da bassisten valgte at flytte til Viborg efter folkeskolen. De resterende medlemmer startede alle i samme klasse på gymnasiet, og da vi havde forvildet os til at sige ja til et job uden at have en bassist, måtte vi ned på vores grædende knæ og spørge Filip om at træde til. Han er nu fast mand, og går desuden på MGK i Holstebro når han ikke spiller med os.

Kasper Løftgaard, tangenter
Da det er mig selv der sidder og skriver, vil det nok virke en smule over stregen af sidde og skamrose mig selv. Jeg har spillet klaver i.. Mange mange år, og er en af de tre der har været med siden begyndelsen. Mit primære job er at løbe forvildet rundt mellem et uoverskueligt antal keyboards, og få det hele til at lyde perfekt samtidig. Hvorvidt det lykkes, må publikum og de andre medlemmer om at bestemme.

Marc Olsen, vokal/kor
Historien med Marc minder lidt om historien om fyren der tror at den smukke pige i klassen er uopnåelig. Vi hørte ham synge, og efter at have råbt hinanden uhæmmet ind i hovedet i flere minutter, blev vi enige om at vi var nødt til at have ham. Vi troede egentlig ikke rigtig på det, men efter at have lokket ham til at spille et enkelt job med os var han heldigvis overbevist. Kald ham billig, men han synger fantastisk..

Ditte Jensen, vokal/kor
Ditte er ligesom Marc "new kid on the block". Efter at have blæst ørerne af os til gymnasiets Queen musical, krævede det ikke meget mere end et anderkendende nik før vi blev enige om at bandet havde en alt alt alt for høj mængde testosteron. Når Marc har sørget for at få alle damerne ud og danse, sørger Ditte for at de har nogen at danse med. Altså drengene. Ikke hende selv. Det ville være mærkeligt!